SPOR I SKOVEN
PEFC-certificerede bøgetræer
De spændende former på bøgene med krogede stammer samlet i ”krukker” er netop en konsekvens af, at nye skud fra træstubbe har fået lov til at vokse, da det ikke længere var nødvendigt at stævne i skoven, fordi foderet kunne skaffes på anden måde. Disse bøgeområder har vi beskyttet under PEFC- certificering, og de ligger nu hen som urørt skov. Her kan man se de gamle bøge nå deres endeligt og bryde sammen, typisk i stormvejr.
Veddet får lov at ligge i skovbunden til gavn for biller, insekter og fugle. I skovens sydøstlige ende findes et smukt område, hvor vi har gjort en undtagelse og skovet gammel bøg, så det ikke generer de store smukke ege, der findes her. Da vi går forsigtigt til værk, er der stadig bøg der skal fældes, og ind til da er det tydeligt at se, hvordan bøgen generer egen.
De store lærke og douglasgraner er majestætiske at se på, og står som smukke beviser for skovens grokraft. Douglasgranerne langs Kærbybrovej er et godt eksempel på dette.
Som gæst i Hem Skov er der meget at lægge mærke til, som vil gøre turen mere indholdsrig. Vi har her sammenfattet en beskrivelse af nogle af skovens fineste naturskatte, der er værd at bemærke, når du færdes i skoven.
SKOVGUIDE
Fortidsminder
Området er rigt på kæmpehøje, og mange kan ses fra vejene. Den højst beliggende er Sølehøj, der ligger 112 m over havet. Specielt kan man se det arkæologiske særsyn af en langhøj på nordsiden af Kærbybrovej. Højen er, i lighed med andre fortidsminder af den slags, fredet.
Vores færden i skoven fra senere tider kan ses på de 3-4 stykker hulvej, der endnu findes, stort ses urørt. Den ene har direkte adgang fra en åben vej. De stammer formentlig fra den tid, hvor de store områder med (i dag urørt) gammel bøg blev brugt som stævningsskov, altså hvor de unge skud regelmæssigt blev skåret ned og brugt til vinterfoder eller dække under dyrene. Det krævede meget færden med hestevogne i skoven ligesom brændesankning gjorde.
Skoven har ikke meget vand, men ”Sølen”, der ligger for foden af ”Sølehøj” og som får vand fra de store bakker i det område, har efter en oprensning for ca. 30 år siden nu udviklet sig til en slags højmose med en såkaldt hængesæk, hvor man finder et unikt og fredet plante- og insektliv.
Skovens rige dyreliv efterlader sig spor overalt på veje og i vejkanter. Der er nok at se på, specielt efter en nat med sne. Rovfuglenes reder, spættehuller, kæmpe myretuer, ”fejede” unge træer, der markerer råbukkens territorium, blomster i skovbunden. Der er uendelig mange oplevelser at hente, når man som skovgæst begynder at søge spor i skoven. Også selv om man overholder loven og kun færdes på veje og stier.